onsdag den 8. februar 2012

På vej videre til Andamanhavet

Sikke mange ting vi har nået allerede. Nedenfor kan I jo se billederne. En stor dag med elefantridning og besøg på det lokale marked. Victoria har endelig fået hul på venskabet med de australske piger, Mackenzie og Eloise på hhv. 10 og 8 år. De har leget nærmest hele dagen, selvom de ikke har samme sprog. Det er utroligt, det kan lade sig gøre. Efter at have udvekslet mailadresser er der nu også grundlag for evt. teenageture til hhv. Australien og Danmark. Vi har nu forladt Thailand bugten og er rejst med tog videre til den anden havside af Thailand. Her er der andre boller på suppen. Aonang, som vi bor i i 4 dage, er fyldt med turister og butikker der sælger souvenirs og andet ubrugeligt. Victoria slog med det samme til og købte en taske som de australske piger også havde købt, med elefanter på.
Det har været en spændende, men lang tur hertil. Først med nattog i anden klasse, derefter med lokal bus i 2½ time og til sidst med taxa med en Sebastian siddende på en stor kuffert på bagsædet.






2 kommentarer:

  1. Hej alle sammen det ser lækkert ud bare det var mig der var på ferie. jeg kan godt huske da vi var ude at ride på elefanter det var rigtigt spenene. Glæder mig til vi ses igen. kh. Sille.

    SvarSlet
  2. Hej alle 4

    Flot syn med jer alle på elefantryg. Hvor er du modig Victoria.
    Glæder os til nye meldinger (og billeder)fra jeres næste opholdssted.

    Knus M+M

    SvarSlet