mandag den 13. februar 2012

Koh Lanta

Efter 4 døgn i Ao Nang er vi nu nået til Koh Lanta.
Ao Nang var nok ikke helt vores stil. Lidt for mange turister (ja, ja vi er jo også selv en væsentlig del af slagsen), sælgere der faldbyder deres varer til alt for høje priser og meget vestligt rettede restauranter.
Men var der noget der gjorde en forskel, var det Victorias fantastiske tålmodighed, da hun sad 3 (tre) timer hos en frisør og fik lavet præcis 50 fletninger. Pigen der ordnede håret var egentlig en mand, men dem var der i det hele taget mange af i området, og fletningerne blev nok ikke helt så gode som dem hun fik på Kreta, for 2½ år siden, men flot ser det ud, og hun nyder at have håret væk fra ansigtet.
Desuden nåede vi en 4-øers-tur-dag med speedbåd - en larmende og overfyldt oplevelse - men vi fik alle snorklet og svømmet rundt blandt 1000-vis af fisk og en enkelt lille haj, som grådigt kastede sig over det toastbrød vi havde medbragt. Victoria var atter supersej, og den underlige trutlyd der hørtes under vandet, var bare hende der nynnede af begejstring i snorklen.
Endelig nåede Anette og Victoria rundt om de akvarier med fisk, der er beregnet til at stikke fødderne ned i, hvorefter fiskene spiser de døde hudceller. Vi havde set dette på billeder hos Stina og Torben og var enige om at skulle prøve! Det var godt nok en underlig og meget kildende fornemmelse, og selvom huden efterfølgende var blød, er vi nok begge mere til en almindelig fodbehandling, som vi fik det i Bangkok.

At være netop vores familie her i Thailand har ført til mange tanker. Thaierne forstår simpelthen ikke hvordan vi hører sammen: "is she your baby?" og når vi naturligvis bekræfter, fortæller de at vores øjne eller hudfarve er forskellige........
"He is adopted"  - ????????? -"Do you know what that is?" Øhhhhhh......
Vi bliver fulgt af mange øjne - "Oh yes, your family went by here yesterday" - køkkenpersonalet der tilfældigt står i bagdøren med lange øjne, når vi går ud af restauranten osv.
De mest modige gætter på, at Victoria må være Thai eller inder, og så alligevel ikke, mens Sebastian skydes til at komme fra Kina.
Vi har jo altid været bevidste om, at være en anderledes familie, men det har aldrig været så tydeligt som her, måske fordi thaierne virkelig er glade for børn, og særligt Sebastian får mange henvendelser, noget han med nogen undren forholder sig stille til. "Jeg kender ham ikke mor" godt nok, for det er jo netop noget af det, vi har øvet i lang tid derhjemme.

Vores nyeste hotel er helt tæt på vandet, og vi bruger fortsat rigtig meget tid på at ligge i blød i enten hav eller pool.
Vi synes stadig den lette adgang til havet er et kæmpe privilegium. At sidde der ved morgenbordet, med udsigt over bølgerne og mærke varmen, vinden og duften, det er der, hvor banalt det end må forekomme, bare så meget livsbekræftende ved.

Stor hilsen til jer alle, som vi med jævne mellemrum savner og taler om.
Kærligst
The Buch-Illings








7 kommentarer:

  1. Hej med jer livsnydere
    Hvor lyder det dejligt det hele. Lækkert med fødderne omgivet af spisende fisk, flotte fletninger og herligt med 4 afslappede "Balslever" både i vand og på land(-:
    Stort knus fra M+M

    SvarSlet
  2. det lyder fanme helt uhyggeligt rart og dejligt - og Viktoria er bare dejlig med de mange fletninger.

    godt I kan forvirre dem lidt derovre med jeres Klan - det giver basis for mange kontakter.

    kh

    kaj

    SvarSlet
  3. Hallo ihr lieben Globetrotter!Unglaublich was ihr schon alles erlebt habt!Ihr seid ja richtig zu beneiden.Es ist ja wieder ein schöner Bericht von Euch und ein paar schöne Bilder die ihr uns geschikt habt.Victorias Haartracht ist richtig schick .Es muß ja auch lustig gewesen sein zwischen den Fischen zu schwimmen.(Ulla fragt ob Sebastian schon etwas deutsch gelernt hat?).Liebe Grüße und Küsse.U. u. E.

    SvarSlet
  4. Hej familien Buch-illing
    Først skal i have en anerkendelse fra arkitekten for jeres imponerende bygningsværk på stranden. Hvem der dog bare havde tid til den slags.
    Vi har fuldt jeres tur her på bloggen og ser frem til at hører/se nyt.
    Fortsat god tur.
    Henrik og familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer,
      håber I nyder jeres vinterferie. Og tak for kommentar til vores bygningsværk:) Det kostede også lige en solbrændt skulder....:-)
      Det er dejligt at være helt uden tidsfornemmelse og bare nyde tiden sammen.
      Mange hilsener
      Os 4

      Slet
  5. Hej med jer!
    Hvor er der spændende atter en gang at læse om jeres oplevelser. Hvor er Victoria smart... Og tålmodig.
    Herhjemme sukker vi efter vinterferie, vi kan heldigvis ane den lige om hjørnet. Vi har lige været til skole-hjemsamtale med Sille. Vi konstaterede alle... og i særdeleshed Sille, at Victoria er savnet..... Det er dejligt at følge jer på den anden side af jorden..... men tvivl ikke på om specielt Sille glæder til at få Victoria at se igen.

    Hilsen familien Graff

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer,
      Håber I snart når frem til jeres vinterferie. Hvad skal I egentlig i ferien? Victoria tænker ligeledes rigtig meget på Sille. Hun synes det er sjovt at I også har været i Thailand og måske har haft de samme oplevelser som os. Hun glæder sig til at komme hjem og dele oplevelserne med Sille.
      Vi er nu nået derhen, hvor vi har svært ved at huske hvilken ugedag eller dato der lige er....:-)
      Mange hilsener og stort knus fra Victoria til Sille

      Slet