Koh Ngai

Vi har fundet den. Øen vi har ledt efter. Her er bare SMUKT. En dejlig lækkert indrettet træbungalow i mørk teak med direkte udsigt ud over vandet og de nærmeste småøer. Som alle andre steder, skinner solen og vandet er varmt, men her er RO. Junglen er lige i baghaven med bl.a. næsehornsfugle og aber, og et koralrev 50m ude i vandet med de flotteste fisk. Næsten ingen ressorter eller mennesker, og ganske få både på vandet, der larmer når de sejler.  Klart vand med snorkle muligheder for børn og voksne direkte fra stranden og som altid pool. Selv mygge forhængene gør oplevelsen royal, ifølge Victoria, og vi har netop spist en kokosnød som Heiko selv har fundet på stranden, skrællet og slået hul på, så det kan ikke blive bedre.

Dog er der lidt bekymringer omkring den finansielle situation, idet der ikke kan hæves penge. Det kunne der heller ikke på Koh Lipe. Der er dog heller ikke behov for de store pengebeløb her på øen, heldigvis. Da der ingen forretninger eller boder er i miles omkreds. Der er dog små kiosker på hotellerne, som sælger slik og drikkevarer -  Kold tyrker kan man sige.

Lipe bragte også gode oplevelser med sig. Vi tog på en endagstur til den skønneste strand, som er afbildet på plakater og i bøgerne, og der var virkelig dejligt. Vi sejlede med langhalebåd, der virker som taxier hernede, omkring øen og blev sat i land.  Da børnene er vant til at sejlture medfører flytning, var Sebastians første spørgsmål, da vi blev sat af båden og stod der på stranden med udsigt til det skønneste havvand: Hvor skal vi bo? Og lidt efter: Er der swimmingpool?

Victoria var så heldig at møde danske Mathilde på 8 år i en butik, samme dag som hun skulle videre med sin familie. De nåede dog nogle hyggelige timer med leg og pool, og vi fik en smule fornuftig voksensnak med hendes forældre. Kort men godt!

Endelig bød Koh Lipe på det store øjeblik, hvor Heiko trak dåsen med langtidsholdbart rugbrød op. Det blev en særlig dag J

Ellers er det indtryk øen har efterladt mest, en mærkværdig opbygning, blandt andet sejles ALT til øen, smides på stranden og fordeles herefter til butikker og hoteller samt at her skal der primært tjenes nogle penge på turisterne.

Anette brugte desuden den sidste nat inden afrejse på toilettet med opkast og diarre, så det var iført to Immodium og en af Sebastians bleer, hun gik ombord på motorbåden, der fragtede os videre.

Vi forsøger i øvrigt fortsat at smide noget ud hvert sted, så der skulle blive mindre og mindre bagage, men taktikken ser ikke helt ud til at holde……..

Mange tanker til friskolefolket. Vi håber I havde en fed fest og tænkte meget på jer!

The Buch-Illings