lørdag den 28. januar 2012

Ankommet til Bangkok

Lang flyvetur, hvor der kun blev sovet lidt.
Særligt Victoria var vild med lufthavnen i Dubai, da hun fik købt en Ipod Touch, 300 kr. billigere end i Danmark. Den er så blevet indviet og forskønnet med et nyt cover i dag.
Efter lange køer i lufthavnen fik vi endelig adgang til Thailand, hvor manden der skulle køre os til hotellet havde gemt sig. Efter lidt hjælp blev vi forenet og kom af sted. Det var virkelig en god fornemmelse, ikke selv at skulle finde vej eller sno sig frem på den firsporede motorvej og med venstre kørsel, noget vi slet ikke have forberedt os på/læst om !
På værelset lugtede en del af røg, men det blev lige fikset med lidt "friskluft" spray og en aircondition.
Er fortsat trætte, men har set lidt af byen, kørt med skytrain, svømmet i poolen og kigget på mange tykke europæiske mænd med thaipiger.........
Det har også regnet, og solen er gemt bag skyer og smog, men her er varmt og vi nyder hver sekund:-)
Stor hilsen fra os alle 4


1 kommentar:

  1. Hej med Jer
    Dejligt at høre at I er kommet godt frem - lang tur!
    Vi havde da også helt glemt det med ve. kørsel, det er kun Marie og Jonas der husker det :-).
    Overvældende med store Bangkok, det bliver en stor kontrast når I tager sydpå.
    Herhjemme er der kommet sne, så det nyder ungerne. De er ved at gøre klar til en kælketur. Det hele er flot hvidt, men også koldt ... -3 grader her til morgen.
    Nyd Jeres dage i Bangkok ! :-).
    Mange hilsner fra os alle 4.
    Knus Stina

    SvarSlet